Hvis Houthierne cementerer deres greb om Mayun-øen, rammer det ikke bare de lokale farvande, men selve rygraden i den globale søfart. Øen ligger strategisk placeret ved indgangen til Bab el-Mandeb-strædet, hvilket gør det muligt at overvåge eller blokere trafikken mellem Det Indiske Ocean og Det Røde Hav. En vedvarende trussel her vil tvinge skibsfarten ud på den lange rute udenom Afrika via Kap det Gode Håb.
Den længere rejsetid betyder flere ting. Forsikringspræmierne på fragtskibe stiger øjeblikkeligt, når risikofaktoren i de røde farvande er høj. Når det koster mere at flytte en container, lander regningen hos forbrugeren. For udviklingslande, der i forvejen kæmper med knappe ressourcer, er konsekvenserne direkte og brutale. Her handler det ikke om teoretiske økonomiske modeller, men om prisen på hvede, olie og basal medicin.
Vi vil sandsynligvis se en permanent inflation på importerede fødevarer i de mest sårbare regioner. Når fragtomkostningerne stiger, og leveringstiderne bliver uforudsigelige, opstår der mangelsituationer. Det skaber en ulighed, hvor de rigeste lande kan absorbere prischokkene, mens de fattigste oplever reel fødevareusikkerhed. Kontrollen over Mayun-øen er altså et geopolitisk værktøj, der kan omsættes direkte til højere priser på de mest nødvendige varer i verden.
