Når en stat bruger retssystemet som våben, kaldes det ofte 'lawfare'. Det er en snedig metode, fordi handlingerne på papiret ser lovlige ud, selvom formålet er politisk udrensning. Det gør det svært for omverdenen at reagere med de sædvanlige sanktioner mod direkte vold eller militær aggression.
Overnationale domstole, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fungerer som en vigtig stopklods. De kan underkende nationale domstolsafgørelser, hvis de bryder med fundamentale principper om retfærdig rettergang. Hvis en stat konsekvent ignorerer disse domme, mister den sin legitimitet og kan blive isoleret diplomatisk.
Det internationale samfund kan også bruge økonomisk pres. Målrettede sanktioner mod de embedsmænd, der fører processerne, rammer hårdere end brede handelsrestriktioner. Det gør det personligt og dyrt at fortsætte den juridiske chikane. Desuden spiller overvågning fra internationale observatører en rolle. Ved systematisk at dokumentere politisk motiverede retssager kan man skabe det nødvendige pres for, at andre lande trækker deres støtte til regimet. Det handler om at gøre prisen for at misbruge loven højere end den politiske gevinst ved at fjerne modstandere.
