At bekæmpe lysforurening kræver mere end blot lokale politivedtægter. Da lys ikke respekterer grænser, nytter det ikke noget, at ét land dæmper gadelyset, mens naboen lader kraftige projektører blinke natten lang. Vi mangler en koordineret indsats, der binder de nationale love sammen.
En central del af løsningen er tekniske standarder fra organisationer som CIE (International Commission on Illumination). Disse standarder fastsætter præcise grænseværdier for, hvor meget lys der må stråle opad, og hvilke farvetemperaturer der er mest skadelige for nattehimlen og dyrelivet. Ved at implementere faste mål for lux-tal og spektral sammensætning kan vi undgå, at lys fra én region ødelægger mørket i en anden.
Politiskt kræver det bindende direktiver, der minder om EU's miljølovgivning. Det kunne være krav om, at al udendørs belysning skal være rettet nedad, eller at blåt lys minimeres efter midnat. Hvis vi får et fælles europæisk regelsæt, bliver det lettere for producenter at lave standardiserede, skærmede armaturer. Det fjerner usikkerheden for både kommuner og virksomheder. Resultatet bliver en mere ensartet nattehimmel, uanset om du befinder dig i Danmark eller Grækenland.
