Løsningen ligger ikke i at fjerne indholdet, men i at styrke modtagerens evne til at navigere i information. Vi skal fokusere på kildekritik og digital dannelse i folkeskolen. Når folk forstår, hvordan deres egen hjerne kan blive snydt af mønstergenkendelse og bekræftelsesbias, står de stærkere. Det handler om at give folk værktøjer frem for løftede pegefingre.
Samtidig skal myndighederne ændre deres kommunikationsform. Hvis eksperter og politikere kun taler i teknokratisk sprog eller undgår at indrømme fejl, skaber de et tomrum. Det tomrum udfylder konspirationsteoretikere med simple svar på komplekse problemer. Ved at være åbne om usikkerhed og dokumentere beslutningsprocesser grundigt, genopbygger man den nødvendige tillid.
Algoritmer spiller også en stor rolle. Sociale medier bør ikke nødvendigvis fjerne de mærkelige teorier, men de bør ikke belønne dem med maksimal rækkevidde. Vi kan fremme eksponering for divergerende synspunkter gennem designet af vores digitale platforme. Det kræver et samarbejde mellem lovgivere, tech-giganter og uddannelsessystemet, så vi skaber et samfund, der kan tåle uenighed uden at miste fælles fodfæste i virkeligheden.
