Når miljøkravene stiger, risikerer vi, at produktionen flytter til lande med billig, sort energi. Det kaldes kulstoflækage. For at modvirke dette benytter EU og andre regioner sig af mekanismer som CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism). Det er en form for CO2-told, der pålægger importerede varer en pris svarende til de emissionsomkostninger, virksomhederne ville have betalt hjemme. Det udligner konkurrencevilkårene mellem lokale producenter og udenlandske virksomheder med lavere miljøstandarder.
Teknologisk set handler det om at gøre den grønne omstilling rentabel. Power-to-X teknologier, hvor strøm omdannes til grønne brændstoffer som ammoniak eller methanol, gør det muligt for tunge industrier at skifte væk fra fossile brændstoffer uden at miste deres kerneforretning. Samtidig spiller CCS (Carbon Capture and Storage) en central rolle. Hvis virksomheder kan fange deres CO2 og gemme den under jorden, mindsker de deres afgifter markant.
Incitamenter kan også findes i direkte subsidier til grøn infrastruktur eller skattefordele ved at investere i nul-emissions-teknologi. Hvis det er billigere at investere i elektriske højovne end at betale for CO2-kvoter, bliver virksomhederne boende. Det kræver dog, at de grønne alternativer er tilgængelige og stabile.
