Når prisen på mælk og benzin stiger, rammer det folk forskelligt. For en familie i en storby, der allerede kæmper med høje huslejer, betyder hver ekstra krone brugt på mælk, at de må skære ned på andre ting. Det kan være medicin, tøj eller opsparing. Brændstofpriserne fungerer som en skjult skat, især i de breddegrader i Canada, hvor mange er afhængige af bilen for at komme på arbejde.
På lang sigt vil dette pres udvide kløften mellem rig og fattig. De velstillede mærker mærker knap nok merprisen på en liter mælk, men for lavindkomstgrupper bliver hver prisstigning en direkte trussel mod deres økonomiske stabilitet. Det skaber en spiral, hvor de fattigste bruger en større andel af deres indkomst på de mest nødvendige ting, hvilket efterlader mindre rum til uddannelse eller opkvalificering.
Resultatet er en stagnerende social mobilitet. Hvis de basale leveomkostninger konstant æder budgettet, bliver det sværere at bryde ud af fattigdom. Canada risikerer derfor en fremtid, hvor den økonomiske ulighed ikke bare er et tal på et papir, men en mærkbar barriere for de familier, der forsøger at bygge en fremtid.
