Siden Kais Saied tog magten i 2021, har de juridiske rammer i Tunesien gennemgået en markant forandring. Appeldomstolene står i dag i et svært krydsfelt mellem lovgivning og politiske dekreter. Magten er centraliseret hos præsidentembedet, hvilket har ændret måden, hvorpå dommere udnævnes og disciplineres.
Mange jurister peger på, at kontrollen med det dømmende system er blevet strammet. Ved at omstrukturere det øverste råd for den dømmende magt har præsidenten fået mere direkte indflydelse på domstolenes sammensætning. Dette skaber en usikkerhed om, hvorvidt en dommer tør dømme imod statens interesser. Når politiske beslutninger kan udfordres ved domstolene, bliver domstolens uvildighed testet i praksis.
Konsekvensen ses ofte i sager, der har direkte politisk relevans. Her oplever man en tendens til, at systemet understøtter den siddende præsident. Selvom domstolene formelt set stadig eksisterer, er deres råderum blevet indsnævret. Det handler ikke nødvendigvis om direkte ordrer til hver enkelt dommer, men snarere om et pres skabt af de nye strukturer og den politiske retorik. Det gør det sværere at opretholde en klar adskillelse mellem den udøvende og den dømmende magt.
