Problemet er ikke kun, om vælgerne kan se, at en video er falsk. Udfordringen er den følelsesmæssige rest, der sidder i kroppen, når man har set et billede af en politiker, der gør noget chokerende. Selvom din logiske sans siger ”det er AI”, kan din mavefornemmelse stadig føle vrede eller afsky. Det kaldes det kognitive aftryk.
For at modvirke dette skal vi væk fra traditionel kildekritik. Det er ikke nok at lære folk at tjekke kilder; vi skal træne deres evne til at genkende følelsesmæssig manipulation. Uddannelse bør fokusere på de fysiologiske reaktioner. Lær folk at mærke, når en video forsøger at trigge en ekstrem følelse. Hvis du føler et pludseligt raserianfald eller chok, så stop op. Det er præcis dér, algoritmen har ramt plet.
Vi har brug for værktøjer, der fungerer i realtid. Apps eller browser-udvidelser kunne markere videoer med advarsler om ”høj følelsesmæssig provokation”. Ved at give folk et sprog for deres egne følelser, bryder vi den automatiske reaktion. Vi skal flytte fokus fra at spørge ”er det sandt?” til at spørge ”hvorfor får denne video mig til at føle sådan her?”. Det skaber en mental distance, som beskytter mod den følelsesmæssige eftervirkning.
