I retssager som den mod Lindsay Clancy skaber truslen om dødsstraf et enormt psykologisk pres på de 12 lægdommere. Når en sag kan ende med henrettelse, bliver det sværere at opnå enighed. Juryen skal typisk være 100 % enig om dødsstraf, hvilket betyder, at blot én person med tvivl kan blokere for den højeste sanktion. Det skaber en tung stemning i retssalen.
Nogle jurymedlemmer kan føle, at de bærer et moralsk ansvar for et andet menneskes liv. Dette ansvar kan føre til to modsatrettede reaktioner. Nogle bliver ekstremt forsigtige og nægter at dømme, hvis de har den mindste tvivl om skyld eller detaljer i beviserne. De frygter den ultimative fejl. Andre kan derimod føle et pres for at give en streng afstraffelse som et svar på forbrydelsens rædsel.
Denne splittelse gør beslutningsprocessen langsom og udmattende. Diskussionerne i de lukkede rum bliver ofte præget af følelser frem for ren jura. Når indsatsen er livet selv, forsvinder den rationelle balance ofte. Det bliver svært for juryen at skelne mellem deres egne moralske overbevisninger og de konkrete juridiske beviser, som anklageren præsenterer.
