Når teknologien svigter i en labyrint af beton og glas, må strategien flytte sig fra fjernstyret præcision til menneskelig dømmekraft på gadeniveau. Præcisionsvåben kræver ofte et klart sigte, som sjældent findes, når civile bevæger sig mellem skydestillingere og rester af bygninger. Derfor skal kommandoen decentraliseres. Det betyder, at den enkelte soldat eller lille enhed skal have mandat til at træffe hurtige beslutninger uden at vente på godkendelse fra en central base.
Fremtidens krigsførelse i byerne kræver en tæt integration mellem information og lokale forhold. Man kan ikke nøjes med satellitbilleder. Man har brug for realtidsdata fra de allierede på jorden, der forstår de sociale dynamikker og de skjulte passager. Det handler om at læse terrænet frem for blot at kigge på en skærm.
Desuden må man acceptere, at usikkerhed er en fast del af ligningen. Man skal planlægge efter det uventede frem for det ideelle scenarie. Det indebærer mere fleksible logistiske linjer og evnen til at skifte fokus lynhurtigt, når en mission ændrer karakter på grund af civile tilstedeværelser eller uforudsete barrierer. Strategien skal være elastisk, ikke stivbenet.
