Når militær aktivitet og grænsedragninger begrænser adgangen til jorden, ændrer det fundamentet for de lokale landsbyer. Mange landbrugsfamilier tvinges til at opgive deres traditionelle erhverv, fordi markerne enten bliver kamppladser eller bliver farlige at dyrke. Det skaber en massiv flugt fra landdistrikterne mod byerne. Unge mennesker søger væk fra usikkerheden, hvilket efterlader landsbyerne med en skæv demografi, hvor primært de ældre bliver tilbage.
Denne affolkning rammer den kulturelle sammenhængskraft hårdt. De sociale strukturer, der før var bundet sammen af fælles høst og det daglige arbejde på jorden, langsomt smuldrer. Når de yngre generationer flytter, forsvinder overleveringen af lokale traditioner og landbrugskendskab også. Man ser en gradvis erosion af det sociale væv, som har holdt landsbyerne sammen i århundreder.
Landbruget er ikke bare et erhverv her; det er selve identiteten. Når jorden opgives, mister samfundet sit kulturelle anker. Resultatet er en vedvarende ustabilitet, hvor de lokale samfund svækkes både økonomisk og socialt, selv hvis de militære spændinger skulle aftage på længere sigt.
