Det er en klassisk udfordring i psykologisk forskning. Vi ved, at folk med høj kropslig selvtillid ofte opsøger naturisme, hvilket gør det svært at vide, om det er selve det at være nøgen, eller blot de egenskaber, folk bringer med ind i gruppen, der skaber trivsel.
For at løse dette bør man benytte et longitudinelt design frem for blot at observere folk i deres naturlige element. Du kan inddrage en kontrolgruppe, som ikke praktiserer naturisme, men som gennemgår lignende sociale aktiviteter med beklædning på. Ved at måle deltagernes kropslige selvtillid grundigt før de starter i naturisme-miljøet, kan du statistisk korrigere for deres udgangspunkt. Dette kaldes ofte for en baseline-måling.
Et endnu stærkere greb er at kigge på rentransitionen. Hvis en person med lav selvtillid udviser en markant stigning i velvære efter en periode med naturisme, tyder det på en direkte effekt af nøgenheden. Hvis de blot bekræfter deres eksisterende høj selvtillid, taler det for en selektionseffekt. Ved at bruge blandede metoder, hvor du både tæller spørgeskemaer og observerer adfærd, får du et mere ærligt billede af, hvad der rent faktisk sker, når tøjet falder.
