For at løse dette dilemma skal organisationen holde op med at se drift og trivsel som to modstridende kræfter. I stedet skal de integreres i selve opgavestrukturen. En effektiv metode er at indføre 'fleksible kerneopgaver'. Det betyder, at de mest kritiske funktioner er standardiserede og lette at overtage, mens de sociale elementer – som fællesskab og personlig udvikling – indbygges som faste holdepunkter i kalenderen.
Det kræver præcis opgavebeskrivelse. Hvis en frivillig føler sig som en maskindel i et bureaukrati, forsvinder lysten hurtigt. Ved at give de frivillige et medansvar for selve rammerne, skaber man ejerskab. Lad dem være med til at forme de sociale ritualer, uanset om det er morgenmaden før vagten eller evalueringsmøderne efterfølgende. Det gør driften mindre rigid og mere menneskelig.
Sørg desuden for, at de faste rammer ikke bliver til kontrol. Brug i stedet klare retningslinjer, der frigør energi. Når alle ved, hvad der forventes i driftssituationer, opstår der en tryghed. Denne tryghed er fundamentet, som den sociale meningsfuldhed kan vokse ud fra. En veldrevet organisation er ikke en, der undertrykker det sociale, men en, der bruger de sociale bånd til at understøtte den fælles indsats.
