Spørgsmålet om ulighed i sundhed er meget relevant i forhold til wellness-markedet. Når avancerede metoder til optimering af velvære, såsom specialiseret kosttilskud, personlig træningsvejledning eller eksklusive spa-ophold, bliver markedsført som nødvendige for en sund livsstil, skabes der en barriere for dem med færre økonomiske midler.
Dette kan føre til en situation, hvor sundhed og velvære bliver et statussymbol frem for en grundlæggende rettighed. Når de mest effektive værktøjer er dyre luksusvarer, kan det skabe en kløft, hvor de mest ressourcestærke borgere har bedre forudsætninger for at optimere deres fysiske og mentale sundhed sammenlignet med resten af befolkningen.
Det er dog vigtigt at skelne mellem luksus-wellness og de fundamentale sundhedsprincipper. Selvom mange wellness-produkter er dyre, findes der stadig mange effektive og billige metoder til at fremme velvære, som f.eks. regelmæssig søvn, fysisk aktivitet i hverdagen og sund kost baseret på basale råvarer. Uligheden opstår primært, når den kulturelle definition af et optimalt liv bliver uløseligt knyttet til forbrug af dyre wellness-ydelser.
