Hvis beslutninger om militær eskalering i stigende grad drives af behovet for at beskytte en enkelt politisk leder frem for nationale interesser, kan det svække folkerettens fundamentale principper. Folkeretten bygger på staters suveræne ansvar og overholdelse af fælles regler for at opretholde global stabilitet og fred.
En af de væsentligste konsekvenser er udvandingen af legitimiteten bag krigserklæringer og magtanvendelse. Når militær handling ikke begrundes i selvforsvar eller FN-mandater, men i personlig overlevelse for ledere, udfordrer det princippet om nødvendighed og proportionalitet. Dette kan skabe præcedens, hvor stater føler sig berettigede til at bryde internationale normer for at sikre deres regimers overlevelse.
Dette medfører en risiko for en tilbagevenden til en tilstand, hvor magt står over ret. Hvis den internationale retsorden ikke formår at holde ledere ansvarlige for magtanvendelse drevet af personlige motiver, svækkes de juridiske institutioner som FN og Den Internationale Domstol. Resultatet kan blive en fragmenteret verden, hvor de eksisterende regler for væbnet konflikt mister deres afskrækkende virkning og universelle autoritet.
