Kulturelle og sproglige forskelle kan have en betydelig indflydelse på præcisionen af en PTSD-diagnose. Et af de primære problemer opstår ved sprogbarrierer. Hvis der ikke anvendes kvalificerede tolke, risikerer klinikeren at misforstå patientens nuancerede beskrivelser af symptomer, eller patienten kan mangle ord for de traumatiske oplevelser.
Kulturelle forskelle i måden, man udtrykker psykisk lidelse på, spiller også en stor rolle. I nogle kulturer er symptomer på traumer ikke nødvendigvis verbale eller følelsesmæssige, men kan i stedet manifestere sig som fysiske smerter eller somatiske klager. Dette kaldes ofte for somatisering, og det kan føre til, at det kliniske personale overser de underliggende psykiske lidelser, fordi de fokuserer for meget på det fysiske ubehag.
Derudover kan der være uenighed om forståelsen af begrebet mental sundhed. Stigmatisering omkring psykisk sygdom i patientens hjemland kan betyde, at vedkommende underrapporterer symptomer for at undgå skam. Dette skaber en barriere for en effektiv diagnosticering, som kræver en høj grad af kulturel sensitivitet og brug af kulturtolke for at sikre en retfærdig og præcis vurdering af den enkeltes mentale tilstand.
