For at skabe en retfærdig grøn omstilling skal politikere integrere sociale hensyn direkte i klimapolitikken. En af de mest effektive metoder er en målrettet omfordeling af provenuet fra CO2-afgifter. Hvis politikerne beskatter de mest forurenende aktiviteter, kan de de økonomiske midler føres direkte tilbage til lavindkomstgrupper eller finansiere massive investeringer i energieffektivisering af boligmassen.
Investering i infrastruktur er en anden nøglefaktor. Ved at styrke elnettet og udbygge kapaciteten til vedvarende energi reduceres de systemiske omkostninger, hvilket på lang sigt kan holde elprisen nede for alle forbrugere. Desuden kan subsidier til varmepumper eller isolering gøre det lettere for økonomisk trængte borgere at deltage i den grønne omstilling, så de ikke efterlades med højere regninger i de kommende år.
Endelig er gennemsigtighed og tidlig varsling afgørende. Beslutningstagere bør implementere støttemekanismer, der træder i kraft, før de fulde omkostninger ved de grønne investeringer rammer forbrugerne. På den måde undgår man en situation, hvor energifattigdom bliver en social barriere for den grønne omstilling.
