At verificere identiteten af en Maya-decoy-drone er en kompleks opgave, fordi dens tekniske design specifikt er optimeret til at skabe falske radarekkoer. Da dronen er konstrueret til at efterligne signaturerne fra større eller mere kritiske mål, kan standard radarobservationer ikke alene bruges til en sikker identifikation. Forvirring af radarsystemer sker ofte gennem manipulation af RCS (Radar Cross Section), hvilket gør det svært at skelne den fra det faktiske mål.
En teknisk verificering kræver derfor en multisensor-tilgang. Man kan benytte passive infrarøde sensorer (IRST) til at detektere den termiske signatur. Da en decoy ofte har en anden varmeprofil end et egentligt fly eller en større drone, kan termisk analyse afsløre uoverensstemmelser. Desuden kan man anvende elektronisk støjsanalyse til at identificere de specifikke frekvenser, som decoyen udsender for at manipulere radaren.
Hvis det er muligt, kan optisk identifikation via højopløselige kameraer eller radar med syntetisk aperture (SAR) anvendes til at bekræfte dronens fysiske struktur. Ved at korrelere data fra flere forskellige kilder, såsom radar, infrarød og optisk sensorik, kan man med højere sandsynlighed afgøre, om der er tale om et reelt mål eller en Maya-decoy-drone.
