For at minimere misinformationseffekten, hvor vidners hukommelse bliver forvrænget af ledende spørgsmål eller eksterne stimuli, bør retssystemet implementere evidensbaserede metoder. En central løsning er anvendelsen af den kognitive interviewteknik. Denne metode fokuserer på at genskabe de kontekstuelle omstændigheder fra hændelsestidspunktet, hvilket hjælper vidnet med at fremkalde flere detaljer uden at påføre falske minder.
En anden vigtig procedure er streng kontrol med spørgsmålsteknikker. Politiet bør instrueres i udelukkende at benytte åbne spørgsmål frem for ledende spørgsmål. Ledende spørgsmål kan ubevidst indføre information, som vidnet ikke selv har observeret, hvilket skaber en falsk hukommelse.
Derudover bør der indføres standardiserede protokoller for optagelse af afhøringer. Ved at filme alle afhøringer sikrer man, at man efterfølgende kan kontrollere, om politibetjenten ubevidst har påvirket vidnets forklaring gennem kropssprog eller tonefald. Endelig er det afgørende, at vidner isoleres fra hinanden under processen for at undgå, at de påvirker hinandens forklaringer gennem samtale. Ved at systematisere disse tiltag kan man øge pålideligheden af de afgørende øjenvidneforklaringer i retssager.
