Mytiske monstre og væsner fungerer ofte i langt højere grad som symbolske repræsentationer af det menneskelige sind end som rent fysiske trusler. Inden for litteratur og mytologi bruges monstre tit som manifestationer af de indre dæmoner, som mennesket kæmper med, såsom begær, frygt, skyldfølelse eller vrede.
Når et væsen i en fortælling repræsenterer en specifik menneskelig svaghed, bliver kampen mod monstret i virkeligheden en metafor for en indre, psykologisk kamp. For eksempel kan et uhyre symbolisere undertrykte impulser eller traumer, som karakteren skal overvinde for at opnå modenhed eller selvindsigt. Ved at eksternalisere disse abstrakte følelser i en fysisk form, gøres de psykologiske processer lettere at forstå og visualisere for modtageren.
Denne symbolske funktion gør mytologien tidløs, fordi de menneskelige psykologiske tilstande forbliver de samme, uanset hvilken tidsepoke vi befinder os i. Monstrene fungerer derfor som spejle for menneskets natur, hvor den fysiske kamp er en illustration af den mentale og spirituelle rejse, som det enkelte individ skal gennemgå.
