For at modvirke energiarmod under den grønne omstilling kræves en kombination af direkte støtte og strukturelle reformer. En primær mekanisme er målrettede sociale overførsler eller direkte kontante subsidier til husstande med lave indkomster. Disse midler kan hjælpe med at dække de indledende omkostninger ved at udskifte gamle varmekilder med energieffektive teknologier som varmepumper.
Derudover er det afgørende at implementere omfattende isoleringsprogrammer og energirenoveringer i almene boliger. Ved at støtte dyre forbedringer af bygningsmassen reduceres det faktiske energibehov, hvilket skaber en langsigtet beskyttelse mod fluktuerende elpriser. Skattefordele og subsidier til installation af solceller eller batteriløsninger kan også hjælpe, men disse skal designes omhyggeligt for at sikre, at de også gavner dem uden stor kapital til rådighed.
Endelig kan intelligente el-tariffer og regulering af energimarkedet spille en rolle. Ved at sikre en retfærdig prisstruktur sikrer man, at de mest sårbare ikke betaler en uforholdsmæssig stor andel af deres disponible indkomst for basale fornødenheder. En koordineret indsats mellem statslige tilskud og forebyggende bygningsforbedringer er derfor den mest effektive vej frem.
