Hvordan kan politiske rammer designes til at sikre termisk sikkerhed for de 20 procent uden fjernvarme uden at skabe socioøkonomisk ulighed?
For at undgå et termisk A og B hold skal politiske rammer fokusere på at skabe lighed i adgangen til billig og CO2-neutral varme. Når en betydelig del af befolkningen står uden for fjernvarmenettet, er det nødvendigt at implementere differentierede støttemekanismer. Dette kan gøres ved at fremme udbredelsen af kollektive varmeløsninger i mindre områder, såsom lokale varmepumper eller biomasseanlæg, der kan servicere de borgere, der ikke er koblet på det centrale net.
\p>Desuden bør lovgivningen understøtte økonomiske incitamenter til individuelle løsninger, som varmepumper eller effektiv træpillefyr, gennem målrettede tilskudspuljer. Det er afgørende, at disse tilskud er behovsprøvede, så lavindkomstgrupper får hjælp til de højere etableringsomkostninger. På den måde sikres det, at den grønne omstilling ikke bliver en økonomisk byrde, der rammer socialt skævt. \p>Endelig bør man integrere en helhedsorienteret planlægning, hvor energisikkerhed tænkes sammen med boligpolitik. Ved at stille krav om høj energistandard i almene boligbyggerier og støtte efterisolering i ejerboliger i udkantsområder, kan man mindske den økonomiske forskel i varmeregningen. En retfærdig omstilling kræver derfor både teknologisk fleksibilitet og økonomisk udjævning.
