Når mennesker tvinges til at forlade deres hjem, opstår der ofte dybe og vedvarende konsekvenser, der strækker sig langt ud over selve den fysiske fordrivelse. Psykologisk set oplever mange i de berørte samfund en øget risiko for at udvikle angst, depression og posttraumatisk stress. Tab af hjemsted og den tryghed, et hjem giver, kan føre til en gennemgribende følelse af identitetskrise samt sorg over det tabte sociale miljø.
Socioøkonomisk medfører tvungen evakuering ofte omfattende udfordringer for hele samfundet. Mange mennesker mister deres primære levebrød, da de enten mister deres arbejdsplads eller deres landbrugsjord. Dette kan medføre en langvarig økonomisk ustabilitet og øget fattigdom. Samtidig bliver de sociale netværk, som normalt fungerer som et vigtigt sikkerhedsnet, brudt op. Når naboer og venner spredes over store afstande, svækkes det sociale sammenhold markant, hvilket gør genopbygningen af samfundet betydeligt sværere.
Disse komplekse udfordringer kræver derfor langvarige og målrettede indsatser, der både adresserer den mentale sundhed og den økonomiske genopretning for at hjælpe samfundene med at finde fodfæste igen.
