Når stjerner passerer tæt forbi hinanden, udøver de en enorm tyngdekraft på hinanden og på de planeter, der kredser om dem. Selvom de ikke kolliderer fysisk, vil deres gensidige tiltrækning skabe betydelige perturbationer, som kan ændre de eksisterende baner i systemerne markant.
For de enkelte stjerner kan det betyde, at deres bevægelse gennem galaksen ændrer retning eller hastighed. Dette kan resultere i, at stjernerne bliver skudt ud i nye baner omkring galaksens centrum. For planetsystemer er konsekvenserne ofte mere dramatiske. De gravitationelle kræfter kan gøre planeternes baner mere elliptiske, hvilket skaber ekstreme temperaturudsving på planeterne. I værste fald kan kræfterne være så stærke, at planeter enten bliver slynget helt ud i det interstellare rum som såkaldte rogue planeter eller trækkes så tæt på stjernen, at de bliver destrueret.
Stabiliteten af et stjernesystem afhænger derfor af afstanden og hastigheden under passagen. En langsom passage med stor masse kan skabe langt mere kaos i systemets dynamik end en hurtig passage. Det er disse komplekse kræfter, der er med til at forme galaksens langsigtede struktur.
