Effektiviteten af isens synken som transportmekanisme afhænger af flere faktorer, herunder isens tykkelse, saltindhold og de lokale strømforhold. Når havis fryser, udstødes saltet fra isen til det omgivende vand. Dette skaber meget salt, koldt og tungt vand, som synker mod bunden. Denne proces kaldes brine rejection og fungerer som en effektiv pumpe, der driver den globale termohaline cirkulation.
Når det kommer til hastigheden, sker selve nedsynkningen af det kolde vand relativt hurtigt i de områder, hvor isen danner sig. Selve transporten af næringsstoffer kan dog variere meget. Mens vandmassernes vertikale bevægelse kan ske på dage eller uger, tager den fulde transport af næringsstoffer gennem de dybe vandlag ofte betydeligt længere tid. Det er en kompleks proces, hvor næringsstoffer som nitrogen og fosfor føres med de tunge vandmasser ned i dybet, hvor de bliver lagret, indtil de ved opstigning igen bliver tilgængelige for plankton.
Selvom processen er afgørende for havets økosystemer, er dens effektivitet i dag under pres grundet de stigende temperaturer, som mindsker isdannelsen og dermed svækker denne vigtige transportmekanisme.
