Traditionel efterretning fokuserer ofte på at opspore specifikke personer eller grupper, der planlægger ulovligheder. Men uro i et samfund starter sjældent med en enkelt person. Det starter med ulighed, manglende tillid til institutioner eller økonomisk pres. For at forstå disse bevægelser må tjenesterne ændre deres datakilder.
De bør i højere grad anvende sociologisk dataindsamling og analyse af store mængder ustruktureret information fra det digitale rum. Ved at kigge på tendenser i sociale medier, økonomiske indikatorer og demografiske forskydninger kan man se mønstre, før de bliver til konkrete trusler. Det handler om at læse mellem linjerne i den offentlige debat. Når utilfredsligheden vokser i bestemte geografiske områder eller sociale lag, fungerer det som et tidligt advarselstegn.
Dette kræver en tættere integration mellem efterretningsanalytikere og eksperter i samfundsvidenskab. Man kan ikke nøjes med at tracke krypterede beskeder. Hvis man kun kigger på de radikaliserede individer, overser man de grundlæggende sprækker i samfundets fundament, som driver dem mod yderlighederne. Ved at kortlægge de strukturelle sårbarheder kan man foreslå forebyggende tiltag frem for blot at reagere på hændelser, når skaden allerede er sket.
