At leve i nærheden af atomkraftværker eller i områder ramt af ulykker medfører ofte betydelig psykisk stress, angst og usikkerhed. For at imødekomme dette kræves en helhedsorienteret indsats, der rækker ud over den fysiske sundhedsovervågning.
Psykologisk set er der behov for specialiserede traumecentre, der tilbyder langtidsforløb med fokus på eksistentiel angst og kronisk stress. Indsatserne bør inkludere både individuel terapi og gruppebaserede støtteforløb for at mindske følelsen af isolation. Tidlig opsporing af symptomer som depression og PTSD er afgørende for at forebygge kroniske lidelser.
Samfundsmæssigt kræves der transparente kommunikationsrammer, hvor myndigheder leverer pålidelig og letforståelig information om strålingsniveauer. Usikkerhed omkring miljøet er ofte en større kilde til angst end de faktiske strålingsdoser. Derudover er det essentielt med sociale støttesystemer, der sikrer mod stigmatisering af de berørte lokalsamfund. En stærk samfundsmæssig ramme indebærer desuden økonomiske sikkerhedsnet og garanteret adgang til sundhedsydelser, der tager højde for de unikke psykosociale udfordringer, som disse områder står overfor.
