Kunstig intelligens (AI) udvikler sig hurtigt, og det skaber nye udfordringer for demokratiet. Særligt bekymrende er potentialet for manipulation af valg, hvor AI-teknologier kan bruges til at sprede misinformation, påvirke vælgernes holdninger og underminere tilliden til valget.
Baggrund: Den voksende trussel
Brugen af AI til at manipulere valg er ikke længere en fjern fremtidig bekymring. Vi har allerede set eksempler på, hvordan falske historier og automatiserede TikTok-profiler er blevet brugt til at påvirke vælgerne ved europæiske valg. Denne type manipulation kan være subtil og svær at opdage, hvilket gør det endnu mere effektiv.
Deepfakes: En ny dimension af manipulation
En af de mest alvorlige trusler er deepfakes – falske videoer skabt ved hjælp af AI. Tidligere var produktionen af sådanne videoer en dyr og tidskrævende proces, men med fremkomsten af nye chatbots er det nu blevet hurtigt og relativt billigt at generere dem. Dette betyder, at selv mindre grupper eller enkeltpersoner kan skabe overbevisende falske videoer til at manipulere folketingsvalget i 2026 eller andre valg.
Hvordan AI bruges til manipulation
AI-teknologier kan anvendes på flere måder til at påvirke et valg:
- Misinformation: AI-drevne bots kan sprede falske nyheder og propaganda på sociale medier for at misinformere vælgerne.
- Deepfakes: Som nævnt ovenfor, kan deepfakes bruges til at skabe falske videoer af kandidater, der siger eller gør noget, de aldrig har gjort.
- Målrettet reklame: AI kan analysere store mængder data for at identificere vælgere, der er modtagelige for manipulation, og derefter målrette dem med skræddersyet propaganda.
- Falske profiler: AI kan bruges til at generere falske sociale medieprofiler, der fremstår som ægte mennesker, men i virkeligheden spreder misinformation eller forsøger at påvirke diskussionen.
Eksempler fra andre lande
Selvom fokus ofte er på Storbritannien, er problemet ikke unikt for dette land. I Frankrig brugte en senatskandidat allerede AI til at forbedre et portræt på en valgplakat, hvilket viser den voksende accept af denne teknologi i politisk kampagneførelse.
Konsekvenser for demokratiet
Når et valg er blevet manipuleret gennem brug af AI, kan det ikke længere betragtes som autonomt – altså som udtryk for vælgernes frie vilje. Dette underminerer tilliden til demokratiske institutioner og processer. Det er vigtigt at forstå, at manipulation ikke kun handler om direkte løgne; det handler også om subtile måder at påvirke vælgerne på, så de træffer beslutninger baseret på falske eller vildledende oplysninger.
Hvad kan gøres?
Bekæmpelse af AI-manipulation kræver en mangefacetteret tilgang:
- Mediekompetence: Uddannelse af vælgerne i at kritisk vurdere information online og genkende tegn på manipulation.
- Teknologiske løsninger: Udvikling af værktøjer til at opdage deepfakes og falske profiler.
- Lovgivning: Implementering af lovgivning, der regulerer brugen af AI i valgkampagner og straffer dem, der spreder misinformation.
- Samarbejde: Samarbejde mellem regeringer, sociale medier og tech-virksomheder for at bekæmpe manipulation.
Cecilie Steenbuch Traberg fra Copenhagen Business School har forsket i kunstig intelligens' indflydelse på politik, herunder misinformation og manipulation. For yderligere information om dette emne kan du kontakte hende eller søge efter relaterede artikler og rapporter online. For at finde mere information om hendes forskning, kan du besøge Copenhagen Business School's hjemmeside.
