Fra Silicon Valley Bank til verdenen

Baggrund for uroen

Den nylige bankuro i USA, præget af kollapset af institutioner som Silicon Valley Bank (SVB) og andre som Signature og First Republic Banks i marts 2023, har afsløret systemiske sårbarheder, der rækker langt ud over de amerikanske grænser. Disse fejl blev udløst af betydelige udstrømninger af indlån og stammede fra fundamentale problemer relateret til risikostyring og reguleringsmæssigt tilsyn.

SVB's undergang var særligt sigende. Analytikere peger på den dårlige forvaltning af en ekstraordinær balancevækst, specifikt vedrørende passiver, kombineret med en overdreven eksponering mod langfristede fastforrentede værdipapirer og dårlig likviditetsstyring. Desuden belyste disse begivenheder fejl i den udøvende ledelses håndtering af risiko og satte spørgsmålstegn ved investorernes markedsdisciplin i forhold til underkapitalisering.

Den systemiske risiko, som amerikanske bankfejl har blotlagt

Den hurtige række af disse bankkrak fremhævede kritiske huller i den nuværende internationale finansielle arkitektur. Den centrale fejl, der blev blotlagt, var ikke blot i de enkelte institutioner, men snarere i, hvor hurtigt og alvorligt indlånsudstrømninger kunne kaskadere hen over indbyrdes forbundne globale markeder. Regulatorerne kæmper med den erkendelse, at tilsynsmyndighederne havde svært ved at fremtvinge grundlæggende risikostyringspraksis.

Den resulterende ustabilitet viser en afhængighed af uformelle forbindelser, der mangler formaliserede, robuste internationale sikkerhedsnet. Den nuværende reguleringsramme, omend avanceret, viste sig utilstrækkelig over for højt koncentreret risiko og hurtig digital kapitalflugt.

Basel og behovet for en global clearingunion

For at afbøde disse grænseoverskridende risici rettes opmærksomheden i stigende grad mod at styrke internationale clearence-mekanismer. Basel, det globale knudepunkt for standarder for bankstabilitet, repræsenterer den ideelle placering til at lede denne reform. Nødvendigheden er ikke blot at justere eksisterende regler; det kræver udviklingen af en helt ny international clearingunion.

En sådan institution ville fungere som en centraliseret støddæmper - en formaliseret, overstatslig clearingunion, der styrer grænseoverskridende betalingsrisici og giver øjeblikkelige likviditetsgarantier i perioder med systemisk stress. Dette ville forhindre, at lokaliseret amerikansk finansiel uro udløser globale run på internationale banker eller korrespondentbankforbindelser.

Skift i reguleringsfokus og fremtidige skridt

Globalt set er der en voksende konsensus om, at eksisterende reguleringsforslag, såsom dem om at udvide Basel-kravene til at fratrække AOCI-tab (Additional Capital Ordinary Loss), må udvides til at omfatte mere end blot de største amerikanske institutioner. Behovet for løbende gennemgang, som den der udføres af Federal Reserves næstformand for tilsyn, Michelle Bowman, vedrørende SVB's fiasko, peger hen imod et fundamentalt skift inden for global finansiel styring.

Fortalerne argumenterer for, at Basel har brug for at gå fra blot at fastsætte minimumsstandarder til proaktivt at håndtere systemisk risiko gennem pooled internationale likviditetsgarantier. En ny union ville inkorporere forbedrede mekanismer til at overvåge høje indlånskoncentrationsrisici og pålægge stresstest i realtid for grænseoverskridende betalinger, hvilket sikrer modstandsdygtighed uanset oprindelsen eller omfanget af en større fejl.

I sidste ende, mens amerikanske regulatorer reviderer regler vedrørende ting som kapitaldækning og risikostyringskontrol, har det internationale samfund brug for en arkitektonisk overhaling. En ny international clearingunion i Basel ville give det nødvendige fundament til at sikre, at systemiske chok forbliver inddæmmet, og dermed bevare global tillid og finansiel stabilitet i lyset af den stadigt stigende indbyrdes forbundenhed.