Det handler grundlæggende om at skifte fokus fra socialt spil til informationsudveksling. Mange neurotypiske mennesker er vant til at læse mellem linjerne for at forstå intentioner, men ved autistisk kommunikation findes der ofte ingen skjult agenda. Man kan træne denne forståelse ved at introducere begrebet 'effektivitets-direkte tale'.
I professionelle rammer kan man implementere klare retningslinjer for kommunikation. Hvis ledelsen eksplicit siger: ”Vi prioriterer faktuel præcision over høflighedsfraser i denne opgave,” fjerner man usikkerheden. Det gør det trygt for den neurotypiske at lade være med at lede efter skjulte motiver, fordi de ved, at direktheden er et værktøj til effektivitet, ikke et udtryk for aggression eller manglende respekt.
I sociale sammenhænge virker det ofte bedst med direkte oplysning. Man kan forklare, at autistisk direkte tale fungerer ligesom et kort eller en brugsanvisning. Et kort forsøger ikke at være uhøfligt ved at sige ”her er en mur”; det konstaterer blot murens placering. Når man ser kommunikationen som ren dataoverførsel frem for social manipulation, falder behovet for at tolke underliggende følelser bort. Det kræver øvelse, men det sparer alle for unødig mental energi.
