De menneskelige omkostninger i de historiske perioder, artiklen beskriver, kommer til udtryk gennem begrænset individuel frihed og hårde livsvilkår. For den jævne befolkning betød de sociale strukturer, at ens skæbne ofte var fastlagt ved fødslen, hvilket begrænsede muligheden for social mobilitet og personlig udfoldelse.
Under vikingetiden var den sociale orden præget af et strengt hierarki, der omfattede trælle, karle og jarler. For trællene var de menneskelige omkostninger mest ekstreme, da de reelt var ejendom uden retlige rettigheder. Deres dagligdag var defineret ved hårdt fysisk arbejde og total afhængighed af deres herre.
Selv for de frie bønder var omkostningerne mærkbare i form af konstante krav om loyalitet, militærtjeneste og betaling af skatter eller tribut. Den sociale kontrol var høj, og overtrædelse af samfundets normer eller lovgivning kunne medføre alvorlige straffe, herunder fredløshed. Denne struktur sikrede stabilitet for eliten, men på bekostning af det enkelte menneskes autonomi og tryghed i en tid præget af hyppige konflikter og usikkerhed.
