Mennesket har en medfødt tendens til at søge orden i et komplekst univers. Denne adfærd drives primært af kognitive mekanismer som kategorisering og mønstergenkendelse. Når vi observerer noget omfattende som Andromeda Galaksen, hjælper det med at give navne og definere objekter os med at reducere mental kompleksitet og skabe forståelse.
Psykologisk set hjælper kategorisering os med at bearbejde information hurtigere. Ved at give et fænomen et navn, gør vi det til et koncept, vi kan kommunikere om og relatere til. Det forvandler det udefinerbare og potentielt overvældende til noget håndgribeligt og struktureret. Dette er en overlevelsesmekanisme, som har hjulpet os gennem historien med at navigere i naturen.
Inden for astronomien giver denne menneskelige trang os værktøjer til at organisere det uendelige rum. Uden kategorisering ville det være umuligt at opbygge videnskabelig viden eller føre præcis kommunikation mellem forskere. Vi navngiver altså ikke blot for beskrivelsens skyld, men for at skabe en fælles forståelse af universets enorme strukturer og skabe orden i kaos.
