Det er teknisk svært at forudsige den præcise bane for en enkelt tordencelle på grund af flere faktorer. Selvom moderne radarteknologi er meget avanceret, arbejder den med observationer, der har en vis forsinkelse. Vejret ændrer sig hurtigt, og når radaren har indsamlet data, kan stormens retning allerede have ændret sig.
En af de største udfordringer er de komplekse atmosfæriske forhold. Små variationer i vindretning, temperatur og luftfugtighed i de forskellige højder af atmosfæren kan afbøje en stormcelle markant. Disse mikroskopiske ændringer er svære at måle præcist nok i realtid til at lave en perfekt baneberegning.
Desuden er radarstationer placeret med faste intervaller. Dette skaber huller i dækningen, hvor man må lave matematiske estimater for de områder, hvor radaren ikke kan se direkte. Computermodeller forsøger at udfylde disse huller, men de kan aldrig være helt fejlfrie. Derfor viser trackere ofte en sandsynlig rute frem for en garanteret bane. Det er vigtigt at bruge trackeren som en vejledning frem for en absolut garanti for stormens præcise placering.
