At Kuiperbæltet fungerer som en tidskapsel skyldes primært de ekstreme forhold i det ydre solsystem. Den vigtigste faktor er den ekstremt lave temperatur. Da objekterne befinder sig meget langt fra solen, er der næsten ingen termisk energi til rådighed. Dette betyder, at vand, ammoniak og methan findes i frossen tilstand, hvilket effektivt stopper de kemiske reaktioner, der normalt kræver varme for at finde sted.
En anden afgørende mekanisme er fraværet af geologisk aktivitet. For at en planet eller måne kan gennemgå geologisk forandring, kræves der en indre varmekilde, som faldet i radioaktivt henfald eller tidevandsopvarmning. De fleste objekter i Kuiperbæltet er for små til at holde på en varm kerne. Uden intern varme findes der ingen vulkanisme eller tektonisk aktivitet, som kan omfordele materialer eller ændre overfladen.
Endelig spiller det tomme rum en stor rolle. Den lave tæthed af materie i Kuiperbæltet betyder, at kollisioner er relativt sjældne. Objekterne er derfor blevet ladt i fred uden de massive sammenstød, der ellers ville have omrodet deres struktur eller kemiske sammensætning gennem milliarder af år. Dette gør dem til uerstattelige arkiver over solsystemets tidlige dannelse.
