Sikringen af fri passage gennem Hormuz-strædet hviler primært på international søret, herunder især FN's Havretskonvention (UNCLOS). Denne konvention fastlægger regler for transitpassage gennem internationale stræder, hvilket betyder, at skibsfart generelt har ret til at passere hurtigt og uafbrudt, så længe de overholder de gældende sikkerhedsregler.
Udover de juridiske rammer findes der geopolitiske mekanismer i form af internationale flådeoperationer. Eksempler inkluderer EU's Operation EMASOH og den amerikansk ledede International Maritime Security Construct (IMSC). Disse missioner har til formål at overvåge trafikken, beskytte kommercielle skibe og opretholde stabilitet i regionen for at undgå blokader eller forstyrrelser i den globale energiforsyning.
I tilfælde af eskalering i konflikten vil det internationale samfund ofte forsøge at aktivere diplomatiske kanaler gennem FN's Sikkerhedsråd for at sikre, at handelsvejene forbliver åbne. Samarbejdet mellem kyststaterne og de store søfartsnationer er derfor afgørende for at minimere risikoen for, at strædet bliver brugt som et politisk eller militært presseredskab.
