Når astronomer undersøger Ceres med henblik på potentielt liv, leder de primært efter biosignaturer. Dette er kemiske forbindelser, som typisk kun kan opstå gennem biologiske processer. En af de mest centrale markører er organiske molekyler, herunder komplekse kulstofbaserede forbindelser. Man leder specifikt efter aminosyrer, som er byggestenene i proteiner.
Udover organiske molekyler holder forskere øje med ubalancer i de kemiske forhold. Det kan eksempelvis være forekomsten af metan eller andre flygtige stoffer, som i et stabilt miljø ofte kræver en aktiv kilde for at forblive til stede. Saltindholdet og pH-værdien i det formodede underjordiske hav er også afgørende, da det bestemmer, om vandet er beboeligt for kendte mikrobielle livsformer.
Ved at analysere lysspektre fra overfladen og måske fremtidige prøver, kan man identificere disse stoffer. Hvis man finder en kombination af vand, energi (via kemiske gradienter) og de rette organiske byggesten, øges sandsynligheden for, at Ceres kan huse liv betydeligt.
