Forskningen viser, at både korte, intense forureningsspidser og vedvarende lavdosis-eksponering udgør alvorlige risici for menneskers sundhed, men de påvirker kroppen på forskellige måder.
Vedvarende lavdosis-eksponering fungerer ofte som en gradvis belastning af kroppen. Over tid kan selv lave koncentrationer af skadelige partikler føre til kronisk inflammation, hjertekarsygdomme og lungelidelser, da kroppen aldrig får ro til at restituere helt.
Korte, men intense forureningsspidser kan derimod udløse akutte reaktioner. Disse pludselige stigninger i luftforurening kan medføre umiddelbare problemer som astmaanfald, hjerterytmeforstyrrelser eller åndedrætsbesvær, især hos sårbare grupper som børn og ældre. For personer med eksisterende kroniske sygdomme kan disse spidser fungere som en katalysator, der forværrer deres tilstand markant på meget kort tid.
Samlet set er det vigtigt at forstå, at man ikke er beskyttet, blot fordi den daglige gennemsnitlige forurening er lav. Kombinationen af de to typer eksponering skaber en samlet sundhedsrisiko, hvor de akutte spidser kan komplicere de langsigtede skader, som den vedvarende eksponering allerede har påført organerne.
