Beskyttelsen af civile atomfaciliteter hviler primært på international humanitær folkeret, herunder Geneve konventionerne. Disse regler forbyder angreb på anlæg, der indeholder farlige kræfter, som kan forårsage alvorlige tab af menneskeliv eller skader på miljøet, medmindre faciliteten bliver brugt til militære formål.
Når IAEA har begrænset adgang i krigszoner, skifter fokus fra teknisk tilsyn til juridisk ansvarlighed. Det internationale samfund kan benytte sig af følgende mekanismer: For det første kan krænkelser anmeldes til FN's Sikkerhedsråd, som har mandat til at vedtage sanktioner eller andre indgribende foranstaltninger. For det andet kan Den Internationale Straffedomstol (ICC) i visse tilfælde retsforfølge enkeltpersoner for krigsforbrydelser, hvis angreb på atomfaciliteter betragtes som tilsigtede angreb mod civile mål.
Udfordringen er dog den praktiske håndhævelse. Selvom de juridiske rammer eksisterer, kræver de politisk vilje og bevisførelse fra konfliktområdet at føre sagerne igennem. Det internationale samfund arbejder derfor løbende på at styrke de diplomatiske normer og øge presset på de stridende parter for at overholde de humanitære principper, selv i de mest komplekse konfliktzoner.
