For at eliminere risikoen for en enkelt fejlkilde, også kendt som single point of failure, kræves der implementering af redundans i systemdesignet. Dette betyder, at man sikrer, at systemet kan fortsætte sin drift, selvom en enkelt komponent svigter.
Den mest udbredte løsning er hardware-redundans. Dette kan opnås ved at installere to eller flere ventiler i parallel. Ved en fejlkonfiguration eller mekanisk svigt kan den overskydende ventil overtage opgaven og opretholde det nødvendige flow eller tryk. En anden metode er brug af diverse fejlsikre positioner (fail-safe modes). Her programmeres ventilen til automatisk at gå i en sikker tilstand, som f.eks. helt lukket eller helt åben, hvis strømmen eller det styresignal, den modtager, forsvinder.
Derudover kan man benytte 2-ud-af-3 (2oo3) arkitektur, hvor tre uafhængige sensorer eller aktuatorer sammenligner data. Hvis én enhed afviger fra de to andre, ignoreres dens signal, hvilket forhindrer en fejlagtig proceslukning. Ved at kombinere fysisk redundans med intelligent styring skaber man et robust system, der beskytter kritiske processer mod uforudsete nedbrud.
