Efter ulykken på SL-1 reaktoren blev der iværksat omfattende ændringer i både det tekniske design og de organisatoriske procedurer for at eliminere risikoen for manuelle fejl ved kontrolstængernes positionering. En af de mest kritiske tekniske forbedringer var implementeringen af mere robuste fysiske låsemekanismer og automatiske kontrolsystemer, der forhindrer operatører i utilsigtet at trække kontrolstængene for langt ud af kernen uden en verificeret og godkendt proces.
Organisatorisk blev der indført strengere protokoller for operatørtræning og procedurekvalitet. Dette indebar obligatoriske dobbelt-kontrol systemer, hvor to kvalificerede operatører uafhængigt skal verificere enhver bevægelse af kontrolstængerne. Desuden blev der etableret mere avancerede alarmsystemer og automatiske nødstop-mekanismer (scram-systemer), som reagerer øjeblikkeligt ved uregelmæssige hastigheder eller positioner af kontrolstængerne, hvilket reducerer afhængigheden af manuel indgriben i kritiske situationer.
Disse tiltag har til formål at skabe flere lag af forsvar, således at en enkelt menneskelig fejl ikke kan føre til en ukontrolleret reaktionshastighed.
