Der er en reel risiko for, at tunge regulatoriske krav skaber en skævvridning på markedet. Når EU og andre organer indfører komplekse regelsæt som f.eks. AI Act, følger der enorme krav om dokumentation, risikovurdering og teknisk gennemsigtighed med. For virksomheder som Microsoft, Google og Meta er disse administrative omkostninger blot en lille post i et massivt budget. De har allerede de nødvendige juridiske afdelinger og compliance-teams til at håndtere byrden.
Små startups og nystartede virksomheder har det anderledes. For dem kan de samme krav betyde, at de skal bruge deres sparsomme kapital på advokater frem for på egentlig forskning og udvikling. Dette skaber en uheldig barriere, hvor de mindre spillere knækker nakken på bureaukrati, før de overhovedet når at få fodfæste. Resultatet kan blive et økosystem, hvor kun de største aktører har råd til at være lovlige.
Dog findes der modargumenter. Standardisering kan også skabe tryghed for investorer og kunder, hvilket potentielt kan fremme vækst. Hvis reglerne er for uklare, hæmmer de innovationen; hvis de er for dyre, cementerer de monopoler. Balancen mellem sikkerhed og konkurrenceevne er derfor det centrale politiske dilemma lige nu.
