Ja, der er en tæt biologisk sammenhæng. ADHD er karakteriseret ved dysregulering af dopamin, som er det signalstof, der styrer hjernens belønningssystem, motivation og evne til at igangsætte handlinger. Når dopaminniveauet er lavt eller utilstrækkeligt i de præfrontale områder, kan det føre til ADHD-paralyse. Dette er den tilstand, hvor man føler sig handlingslammet trods et stort ønske om at udføre en opgave.
Livsstilsændringer kan ikke kurere den underliggende biologiske forskel, men de kan være med til at regulere dopaminsystemet og dermed mindske sværhedsgraden af paralyse. Sund søvn er afgørende, da søvnmangel drastisk reducerer dopaminreceptorens effektivitet. Regelmæssig fysisk aktivitet øger også dopaminniveauet og fremmer hjernens plasticitet.
Desuden kan man ved at strukturere sine omgivelser mindske den kognitive belastning. Ved at bryde store opgaver ned i meget små bider skaber man hyppigere små succesoplevelser. Disse succeser udløser små mængder dopamin, hvilket hjælper med at opretholde momentum og modvirke den følelse af lammelse, som mange med ADHD oplever i hverdagen.
