Eksisterer der en risiko for at datacentre flytter til lande med lempeligere regler, og hvad er de miljømæssige konsekvenser?

Der er en løbende debat om risikoen for digital offshoring, når regulatoriske krav som GDPR eller nye miljøstandarder strammes. Teorien er, at virksomheder kan vælge at placere deres datacentre i jurisdiktioner med færre restriktioner for at reducere omkostninger forbundet med overholdelse af reglerne.

Når det gælder den miljømæssige betydning, er der to væsentlige aspekter. For det første kan en flytning til lande med lempeligere miljøkrav betyde, at datacentrene benytter en mindre grøn energimix. Da datacentre kræver enorme mængder strøm til både drift og køling, kan det føre til et øget samlet CO2-aftryk på globalt plan.

For det andet kan det føre til en uheldig form for regulatorisk arbitrage, hvor miljøbelastningen blot flyttes geografisk frem for at blive reduceret. Dog modvirkes denne risiko delvist af globale standarder og de store teknologiske virksomheders egne mål om CO2-neutralitet. Mange globale aktører investerer i vedvarende energi uanset lokal lovgivning for at opfylde deres egne ESG-mål og kundekrav.