Forskellen mellem PTSD efter et enkeltstående traume og PTSD hos flygtninge skyldes primært karakteren af de traumatiske oplevelser og de efterfølgende livsvilkår. Hvor et enkeltstående traume ofte er en afgrænset hændelse, er flygtninge typisk eksponeret for komplekse og gentagne traumer over længere tid. Dette kaldes ofte for kumulativ traumatisering.
Derudover spiller de efterfølgende livsomstændigheder en afgørende rolle for symptomernes varighed. Flygtninge oplever ofte vedvarende stressfaktorer i deres nye land, såsom usikker status, isolation, økonomisk fattigdom eller barrierer i mødet med sociale systemer. Disse faktorer kaldes posttraumatisk stress eller belastende livsomstændigheder.
Når den naturlige restitution forstyrres af nye stressfaktorer, forhindres nervesystemet i at falde til ro. Denne manglende tryghed betyder, at hjernens alarmsystem forbliver i en konstant beredskabstilstand. Dermed bliver symptomerne ikke blot en reaktion på fortiden, men en aktiv og vedvarende respons på en nutidig livssituation præget af usikkerhed og manglende ressourcer.
