En mistrial i en sag som den mod Lindsay Clancy opstår ofte, når juryens interne dynamik bryder sammen. Psykologisk set spiller confirmation bias en stor rolle. Hvis nogle jurymedlemmer allerede har besluttet sig for skyld eller uskyld baseret på følelser frem for beviser, vil de aktivt filtrere de modstridende fakta fra under hele retssagen. Det skaber en fastlåst situation, hvor ingen vil vige.
Sociale faktorer som gruppepres udgør en anden risiko. I en jury skal alle være enige, hvilket lægger et enormt pres på de medlemmer, der har en anden holdning end flertallet. Hvis gruppen er splittet mellem stærk empati for modparten og en streng juridisk fortolkning, kan de sociale spændinger blive så intense, at de ikke kan nå til enighed inden for tidsfristen.
Emotionel smitte kan også forstyrre logikken. Da sagen involverer tragiske dødsfald, kan de stærke følelser i retssalen overskygge de faktiske beviser. Når rationel tænkning viger for ren indignation eller medlidenhed, bliver fundamentet for en dom usikkert. Hvis juryen føler, at de ikke kan forene deres personlige moral med lovens krav, ender de ofte med en mistrial.
