Når AI-værktøjer ikke er designet med neurodivergens for øje, opstår der flere barrierer. Et stort problem er den visuelle struktur. Mange AI-grænseflader er meget uoverskuelige med mange pop-ups eller blinkende elementer, hvilket kan skabe sensorisk overbelastning. Desuden kan det sproglige i de svar, AI genererer, være meget direkte eller tvetydigt. Det kan gøre det svært for personer med f.eks. autisme at afkode de præcise intentioner bag et svar.
For brugere med ADHD kan komplekse og ustrukturerede brugerflader gøre det svært at opretholde fokus. Hvis værktøjet kræver mange små og ulogiske trin for at løse en opgave, øges den kognitive belastning markant. Dette kan føre til frustration og udmattelse.
Softwareudviklere kan løse disse problemer ved at følge principperne for universelt design. Det betyder blandt andet at tilbyde muligheder for at tilpasse brugerfladen, så man kan fjerne distraktioner. Man bør også fokusere på et klart og logisk sprog uden for mange skjulte betydninger. Ved at tilbyde strukturerede genveje og klare instruktioner kan man gøre AI langt mere tilgængelig for alle typer hjerner.
