Det er svært at tale om en entydig verifikation, da de handlinger, du beskriver, ofte modstrider hinanden. Det internationale samfund og skibsfartsorganisationer holder øje med Hormuz-strædet via satellitovervågning og AIS-data (Automatic Identification System). Når et skib deaktiverer sit AIS-signal, lyser det som et rødt flag for uregelmæssigheder. Det er her, de konkrete spor findes.
Militærøvelser fra den iranske Revolutionsgarde (IRGC) fungerer ofte som en gråzone. Formelt set er de lovlige øvelser, men deres timing kan være beregnet på at skabe usikkerhed. Man kan ikke måle 'intention' med en sensor, men man kan måle antallet af missilaffyringer og flådebevægelser i de snævre passager. Hvis disse øvelser sker i de internationale sejlruter frem for i de iranske kystvande, er det et brud på de uskrevne regler.
Beslaglæggelser af tankskibe er den mest direkte form for brud. Når Iran griber ind, sker det ofte med henvisning til miljølovgivning eller juridiske tvister om olieladninger. Det gør det svært at dømme dem rent teknisk, men de geopolitiske konsekvenser er klare: Forsikringspræmierne på olietransport stiger, og skibsfarten ændrer ruter. Verifikationen sker altså ikke gennem diplomatiske erklæringer, men gennem logistik, priser og satellitbilleder.
