For at undgå, at teknisk materiel bliver brugt i politisk propaganda, kræves der fysisk adgang og teknisk ekspertise. FN's ekspertpaneler (UN Panels of Experts) har en etableret struktur til netop dette. De kan indsættes i konfliktzoner for at spore serienumre og komponenter direkte på de fundne droner. Det fjerner tvivl om, hvorvidt udstyret er købt lovligt eller smuglet ind via uofficielle kanaler.
Organisationer som OPCW eller specialiserede tekniske inspektører fra lande med stærke efterretningstjenester kunne også spille en rolle. Ved at bruge kemisk analyse af rester fra motorer eller digital forensics på styreenheder, kan man fastslå præcis oprindelse. Det handler ikke bare om at kigge på selve flyvemaskinen, men om at analysere de printplader, der driver den.
En effektiv model ville være et uafhængigt teknisk observationshold, der arbejder efter faste protokoller. Når dataene er indsamlet, bør de publiceres i rå form eller via et gennemsigtigt datatilsyn. Det gør det sværere for parter i konflikten at manipulere beviserne. Uden denne tekniske indsigt ender drone-beviser ofte som blot endnu et redskab i informationskrigen.
