De sundhedsmæssige risici ved radionuklider afhænger primært af deres type, deres fysiske form og hvordan de kommer ind i kroppen. Man skelner ofte mellem ekstern bestråling, hvor kroppen udsættes for stråling udefra, og intern kontaminering, hvor radioaktive stoffer optages via indånding eller indtagelse.
Forskellige isotoper har forskellige strålingstyper, såsom alfa, beta eller gammastråling. Alfa-partikler er meget skadelige, hvis de kommer ind i kroppen, da de giver høj lokal ionisering i vævet. Gammastråling har derimod en høj gennemtrængningsevne og kan skade organer på afstand. Risiciene er også påvirket af halveringstiden, som bestemmer, hvor længe stoffet er aktivt i miljøet eller kroppen.
Dekontaminationsmetoderne skal tilpasses disse risikoprofiler. Ved ekstern kontaminering er fysisk fjernelse af partikler fra hud eller tøj ofte tilstrækkeligt. Ved intern kontaminering kræves mere avancerede metoder, som medicinsk behandling eller specifikke kemiske forbindelser, der kan binde radionuklidet og hjælpe kroppen med at udskille det hurtigere. En korrekt vurdering af radionuklidens egenskaber er derfor afgørende for at vælge den rette sikkerhedsforanstaltning.
