Udfordringen ligger i de forskellige tidshorisonter. Luftforurening dræber mennesker her og nu gennem hjerte-kar-sygdomme og lungeproblemer. Det er en akut krise, der kan måles i indlæggelser og forventet levetid i morgen. Klimakrisen fungerer anderledes. Dens mest ødelæggende effekter, som ekstreme vejrhændelser og ødelagt landbrug, akkumuleres over årtier.
For at løse dette i politiske modeller skal man holde op med at se dem som modsætninger. Tværtimod følges de ofte ad. En reduktion i afbrænding af fossile brændstoffer mindsker både CO2-udledningen og mængden af partikler i atmosfæren. Beslutningstagere bør derfor anvende en integreret omkostnings-nytte-analyse, der inkluderer både de sparede sundhedsudgifter og de undgåede klimaskader.
Det kræver en matematisk tilgang, hvor man indregner de umiddelbare menneskelige gevinster som en direkte investering i den grønne omstilling. Hvis man kun ser på de langsigtede modeller, risikerer man at ignorere den nuværende dødelighed. Ved at inddrage de konkrete, medicinske besparelser i de økonomiske regnestykker, bliver den klimapolitiske indsats pludselig meget mere rentabel for et nationalt budget. Det handler om at gøre den usynlige fremtidig risiko sammenlignelig med den meget synlige sygdomsbyrde.
